Det kan være behageligt at have to dyner - en varm til vinterbrug og en mindre varm til sommerbrug. Man kan naturligvis også nøjes med at have en ikke for varm dyne og så supplere med et tæppe om vinteren.
Det er luften i dynen, der beskytter mod kulden. Jo lettere og luftigere fyldet er, jo mindre skal der i for at varme. Med andre ord - jo flere dun i forhold til fjer jo bedre isolering. Dvs. at hvis to dyner med dun og fjer er lige tykke, vil den der vejer mindst være den varmeste.
 
Bæreevne:
Udtrykket bæreevne bruges i forbindelse med fyld af dun og fjer.
En stor bæreevne betyder at fyldet er let og luftigt, det isolerer godt og retter sig op, når det har været trykket sammen. Til dyner er en stor bæreevne en fordel. Til hovedpuder foretrækker de fleste en mindre bæreevne, det giver en mere fast pude. Bæreevnen angives med tal. Jo større tal jo større bæreevne.
En dyne med mange dun og lidt småfjer vil ofte have en bæreevne på over 8. For edderdun kan bæreevnen beregnes til over 16.

 

Til top
 
Naturfyld:
Dyner og puder med dun og fjer kan være behagelige i brug, fordi de kan optage fugt fra kroppen (hvis fyldet da ikke er silikone-behandlet). Naturfyld kræver at dynen bliver luftet godt om morgenen, så fugten forsvinder. Hvis dynerne opbevares i uopvarmede, fugtige rum, kan de angribes af mug.
Dyner og puder med dun og fjer er af meget svingende kvalitet. Man kan godt regne med at pris og kvalitet følges nogenlunde ad. En virkelig god dundyne koster nemt 2.500 kr. Lad Dem ikke imponere af et billigt tilbud eller af at prisen er nedsat, dynen er sjældent mere værd.
I billige dyner kan en del af fyldet være genanvendte fjer og dun, eller det kan være hønsefjer. Genanvendt fyld bliver desinficeret (klorbehandlet), men fyldet er ikke så luftigt, som da det var nyt. Dynerne bliver ret hurtigt flade, fordi det brugte fyld, slides og mister bæreevnen betydeligt hurtigere end nyt fyld.

 

Fjer:
Fjerdyner er tungere og ikke så bløde som dundyner. De falder godt ned om kroppen. Små fjer fra svømmefugle er buede og elastiske, så de er gode til at holde på luften og rette sig op, hvis de har været trykket sammen.
Fjer fra høns er flade og ikke meget værd som dynefyld. Hønsefjer og store fjer fra and og gås bruges i billige dyner. Fjerene kan være knust, hakkede og krøllede. Maskinkrøllede fjer falder som regel noget sammen i brug.

 

Dun:
Dun er velegnede som fyld, fordi de er bløde, lette og varme (luftige). Jo større dunene er des bedre. Gåsedun er som regel dyrere end andedun. Dunenes størrelse og brugsegenskaber afhænger dog ikke så meget af fuglearten, men mere af i hvilket klima fuglene har levet, og hvor på dyret de har siddet.
Hvide dun er de mest eftertragtede og derfor dyrere end grå, men farven har ellers ingen betydning.
Dun fra edderfugle er særdeles velegnede som dynefyld, men de er meget kostbare. En dyne koster nemt 10.000 kr. Edderdun har modhager, så de danner et sammenhængende luftigt fyld. De indsamles fra reder, hvor der udelukkende er dun.
Alle dundyner med undtagelse af edderdunsdyner indeholder en vis mængde småfjer, for det er umuligt helt at adskille dun og fjer med maskine. En dyne må kaldes dundyne, når mindst 51 pct. af fyldets vægt er dun. En vægtprocent på 51 svarer til at dunene udgør 85 - 90 pct. af rumfanget.

 

Til top 

 

Dun/fjer - fjer/dun:
Dyner der indeholder mange fjer i forhold til dun er ikke så bløde og lette som dundyner, men de falder bedre ned om kroppen. En VAREFAKTA-mærket dyne med mindst 15 vægtprocent dun må kaldes en dun/fjer dyne. Er der ikke så mange dun i, skal den kaldes en fjer/dun dyne.
Dunfibre:
Løse bløde fanestråler og fanestråler, der er skåret af fjer, bliver kaldt dunfibre, men de har ikke duns store bæreevne.

 

Løse bløde fanestråler og fanestråler, der er skåret af fjer, bliver kaldt dunfibre, men de har ikke duns store bæreevne.

Silikone-behandling:
Silikone-behandling af fjer og dun hindrer som nævnt, at de optager fugt. Fordelen er, at dynen ikke bliver så tung i vask. En dyne med varmefikserede kanaler eller svage syninger kan derfor bedre tåle vask, når den er silikone-behandlet. Silikonen vil efterhånden forsvinde i vask.

Til top

Allergidyner:
Dyner og puder med syntetisk fyld sælges ofte som astma-sengetøj med den begrundelse at støvmider ikke kan trives i syntetiske dyner. Det er en myte.
Dyner med syntetisk fyld og med fjer/dunfyld kan være lige gode til støvmide-allergiker, det afgørende er om dynen kan vaskes. En vask ved 40 grader C vil halvere antallet af støvmider i dynen, og vask ved 60 grader C vil få støvmiderne til at dø. Derfor er det en fordel at have en dyne, som kan vaskes ved 60 grader C, hvis man er allergiker.

Bolster:

Stoffet yderst på dyner og puder kaldes bolster. Hvad bolsteret er af, skal stå på dynens etiket. Som regel er det af bomuld, eller en blanding af fx bomuld/polyester eller viskose/polyamid. Bomuld er god til at optage fugt.
Ofte er det også oplyst, hvilken slags stof (vævning og garntype), der er brugt. Til dyner med fint, let fyld bruges et let og smidigt stof : cambric eller satin. Satin er glansfuldt.
Til grovere fyld er det nødvendigt med et lidt kraftigere stof - nankin. Den kraftigste type er twill.
Af og til bliver bolsteret kaldt vår, selv om det ikke kan tages af.

Kanaler:
Fyldet holdes på plads i kanaler. Kanaler, der er delt op i kvadrater, er bedre til at holde fyldet på plads, end kanaler der går på langs i hele dynens længde. Dyner, der kun har kanaler i længderetningen, falder bedst ned om kroppen.
Hvis kanalerne er fremkommet ved blot at sy eller varmefiksere de to stofdele sammen, vil dynen have kuldebroer.
I dyner med fjer og dun kan man undgå kuldebroer ved hjælp af kanalvægge. De kan være lodrette og mellem 3 og 7 cm brede, eller skrå i V-eller W-form og omkring 14 cm i bredden (se tegning).
Der kan være fint fyld i de midterste kanaler og grovere fyld langs siderne. Derved bliver dynen varmest og blødest på midten og tungest i siden.
Dyner med W-kanaler kan have fint fyld på over- og undersiden, og et mellemlag af grovere og billigere fyld. På den måde føles dynen blød, og prisen kan holdes nede.

Vedligeholdelse og vask:
Man afgiver ½ l sved i løbet af natten, og en del opsuges af sengetøjet. Det skal derfor have lov til at dampe af, før De reder sengen.

Dyner og puder må ikke bankes eller støvsuges, men de har godt af at blive rystet grundigt, og af at blive luftet en gang imellem, når vejret er godt. Det er mest skånsomt at lufte dem med betrækket på, så de ikke udsættes for direkte sol.

 

 

Vask:
Mærkningen i dyner og puder viser om de tåler vask. Ofte angiver mærkningen vask på skåneprogram ved 40 grader C og høj vandstand. Vask i hånden må frarådes, når det gælder dyner. Dyner bliver meget tunge og uhåndterlig, når de suger vand. En dyne til voksne kan ikke rummes i en almindelig husholdningsmaskine, den skal vaskes i en stor maskine fx på møntvaskeri. Hovedpuder og babydyner kan vaskes i en husholdningsmaskine.

Nye vaskemaskiner tager ofte meget lidt vand ind, så det vil være godt at fylde mere vand på både i vask og skyl. Brug gerne mindre vaskemiddel end normalt. Og skyl gerne en ekstra gang, hvis det er muligt.
Vasken afsluttes med en kraftig centrifugering.
Puder af latex skal vaskes i hånden, med bolsteret på. Vaske- og skyllevandet trykkes gennem puden. Ved vask i maskine vil puden flyde oven på, og den kan rives itu ved centrifugering.
Sengetøj både med dun og fjer er tilbøjeligt til at blive lidt mindre fyldigt efter vask, og bolsteret vil ofte krympe lidt. Syntetiske dyner og puder af dårlig kvalitet kan blive klumpede og flade.
Vask aldrig gammelt mørt sengetøj. Hvis bolsteret eller sømmene brister, risikerer De at vaskemaskinen bryder sammen.

 

 

Tørring:
Fjer tørrer langsommere end dun, derfor frarådes det at vaske dyner med overvejende fjer.
Dyner med dun skal tørres i en tumbler, ellers vil de mugne, før de når at tørre. De tåler tumbling ved 60 grader C.
Brug så stor en tumbler som muligt. Dundyner skal tages ud engang imellem og rystes, så fyldet kan fordele sig. De skal tørres helt for at undgå at mugne. Kontroller evt. ved at veje dynen før vask og efter tørring.
En dyne med dun/fjer vil være omkring 4 timer om at tørre. Det betyder at tørringen kan komme til at koste op til 150 kr.
 

 

Rensning:
Rens ikke dyner på møntrenseri. Der vil nemt være rester af rensevæske tilbage, og det er meget sundhedsskadeligt at sove med en dyne, som afgiver dampe fra rensevæske. Rensning er at foretrække frem for vask til dyner. Dun og fjer affedtes ved kemisk rensning, så de bliver mere tilbøjelige til at knække og smuldre. Hvis De indleverer en dyne med dun og fjer til rensning på et specialrenseri, bliver den ikke kemisk renset. Fyldet tages ud af dynen, og det bliver vasket. Som regel vil det være nødvendigt at komme mere fyld i dynen efter en vask. Ellers vil den ikke være lige så fyldig og varm som før. Det er dyrt at få en dyne "renset", og det betaler sig kun for kvalitetsdyner.

 

Husk altid at vælge en korrekt og god topmadras til din seng. Du kan se vores brede udvalg af topmadrasser her.