
Størrelse på sengetøjet:
| Babydynebetræk: |
70 x 100 cm |
Pudebetræk: |
40 x 45 cm |
| Juniordynebetræk: |
100 x 140 cm |
Pudebetræk: |
40 x 45 cm |
| Voksen alm. længde: |
140 x 200 cm |
Pudebetræk: |
60 x 63 cm |
| Voksen ekstra længde: |
140 x 220 cm |
Pudebetræk: |
60 x 63 cm |
| Dobbeltdyne: |
200 x 200 cm |
2 stk. pudebetræk: |
60 x 63 cm |
| Dobbeltdyne ekstra længde: |
200 x 220 cm |
2 stk. pudebetræk: |
60 x 63 cm |
SÖDAHLS overfladebehandling STAINCOAT® gør bordtekstilerne olie-, vand- og smudsafvisende.
Södahl dugene kan derfor bruges flere gange inden vask - en fordel for dig og miljøet.
Ved korrekt brug og behandling af dine boligtekstiler sikrer du dig, at produkterne holder sig pæne og præsentable i rigtig lang tid.
Södahl vil gerne give dig nogle gode råd til, hvordan du opnår det bedste resultat:
VASK AF DUGE
· Vask kun din dug, når det er nødvendigt, Södahls Staincoat behandling gør at dette er muligt
· Undgå vaskemiddel der indeholder blegemiddel. Undgå overdosering
· For at undgå hvide striber på mørke duge, anbefales det, at man lægger mindre duge i et
pude/dynebetræk, når den vaskes, herved undgås slidtage fra tromlen.
· Undgå tørretumbler
· Husk at stryge din dug efter vask, gerne på retsiden. Dette opretholder Staincoat effekten
· Udsæt ikke din dug for sollys i lange perioder, dette kan medføre falmning
VASK AF SENGETØJ
· Vaskes ved 60 grader (husk symbol) skånevask (= halv vandstand)
· Undgå at fylde tromlen for meget
· Stryg mens sengesættet endnu er fugtigt
· Stræk varen i facon i våd tilstand
· Undgå tørretumbling, da dette gør det svært at stryge stoffet helt glat
· Tåler ikke rulning
VASK AF HÅNDKLÆDER OG VISKESTYKKER
· Nye håndklæder lægges i blød i koldt vand natten over, for at opnå den bedste sugeevne
· Undgå brug af skyllemiddel, dette for at give tekstilerne en optimal sugeevne. Ved brug af
skyllemiddel lægger der sig en hinde omkring fibrene, som gør at disse ikke suger særlig godt
efterfølgende
· Tekstiler som bruges i køkken eller bad bør vaskes ved 60 grader. Dette for at højne
hygiejne standarden. Tekstiler som kun vaskes ved 40 grader bliver ikke helt rene, hvad
angår bakterier.
VASK AF BRUSEFORHÆNG
· Hvis forhænget er blevet jordslået for neden, lægges bruseforhænget (ikke ringene) i blød
i en blanding af koldt vand og et klorholdigt produkt (blandingsforhold 1:10).
GENERELT VEDR. VASK
· Man bør altid vaske farvede tekstiler separat de første par gange, da de kan indeholde
overskudsfarve
· Vask altid duge og dækkeservietter sammen, for at opnå den sammen farve
· Vask altid dit nye sengetøj før brug. Hvis du stryger nyt sengetøj med vand, kan det give
skjolder på det nye sengesæt – disse forsvinder dog ved vask.
· Man må altid påregne lidt krymp ved vask, det fremgår af emballagen, hvor meget varen krymper.
· For at mindske krymp bør man undgå at tørretumble, da det forårsager større krymp
· Hvis dine tekstiler lugter sure efter vask, bør du rense din vaskemaskine med citronsyre
(se mere info. På forbrugerinformationens hjemmeside www.forbrug.dk)
· Overdosering af skyllemiddel kan også forårsage dårlig lugt i maskinen
· Vask også ved 60 gr. eller derover engang imellem for at undgå mislugt. Uden vaskemiddel
eller tøj i trumlen.
GENERELT VEDR. PLETTER
Jo hurtigere du får fjernet pletter, desto større chance har du for at de kan fjernes
Rødvinsplet
Hvis der er opstået en plet af ex. rødvin, som ikke er tørret op med det samme, bør du pletbehandle inden vask.
Gnid pletten med glycerin, lad ligge i ca. 10 min. før du skyller med vand og sæbe.
Vask herefter ved 60 gr.
Olieplet
Vær forsigtig med varm olie, idet olien lettere kan trænge ned i dugen.
Dup pletten med rensebenzin og sug pletten tør fra begge sider med køkkenrulle – forsøg først et ikke synligt sted. Vask herefter ved 60 gr.